Projektleder til lavbunds-, vådområde- og vandløbsprojekter
Er du passioneret omkring arbejdet med at forbedre vandmiljøet? Får du energi af at tale med landmænd og se projekter blive realiseret? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en dynamisk projektleeer til vores lavbunds-, vådområde- og vandløbsrestaureringsprojekter. Vi leder efter en engageret projektleder, der er åben og positiv, dygtig til dialog med lodsejere og samarbejdspartnere og god til at skabe relationer.
Om jobbet:
Du vil arbejde med at implementere aftalen om et Grønt Danmark med fokus på lavbunds- og vådområdeprojekter, samt bidrage til at gennemføre statens vandområdeplaner gennem vandløbsrestaureringsprojekter. I samarbejde med bl.a. kollegaer, lodsejere og rådgivere vil du håndtere projekterne fra start til slut. Dette inkl. finansiering, forundersøgelser, jordfordeling, projekt- og økonomistyring, praktisk gennemførelse med tilsyn, udbud, kontakt til lodsejere, entreprenører, rådgivere, styrelser m.m., samt afrapportering.
Du skal trives med projektorienteret arbejde og være i stand til selvstændigt at styre dine opgaver. Men bare rolig – vi hjælper hinanden med opgaverne, og vi støtter, sparrer og udvikler idéer sammen.
Du vil blive en del af et team på tre medarbejdere i afdelingen Natur og Miljø. Dette giver unikke muligheder for sparring i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger, hvor vi lægger stor vægt på samarbejde og fælles indsats. Du skal være klar til at drive processer og selvstændigt afsøge muligheder.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse som biolog, ingeniør, skov- og landskabsingeniør, agronom, forstkandidat, landinspektør eller lignende.
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med lavbunds-, vådområde- og vandløbsrestaureringsprojekter.
- Har interesse for at arbejde i en offentlig forvaltning og gerne kendskab til Forvaltningsloven.
- Har evnen til at kommunikere klart og let forståeligt – både skriftligt og mundtligt.
- Kan se sagerne fra flere perspektiver og derved bidrage til at finde de rigtige løsninger.
- Kan indgå konstruktivt i tværfaglige sammenhænge og løse opgaver selvstændigt.
- Er god til at strukturere dit arbejde og langt hen ad vejen selv kan tilegne dig den nødvendige viden.
- Har kendskab til brug af GIS og generelt har gode IT-kundskaber.
- Har kørekort.
Vi kan tilbyde dig:
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange spændende og varierede opgaver hver dag. Du får rig mulighed for både personlig og faglig udvikling gennem sidemandsoplæring, deltagelse i kurser og efteruddannelse. Vi prioriterer høj faglighed og stort engagement.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med bredt tværfagligt samarbejde, medindflydelse og et højt aktivitetsniveau. Arbejdsmiljøet er uformelt, præget af gensidig respekt, plads til humor og et stærkt socialt fællesskab både i og uden for afdelingen.
Du vil blive en del af Natur- og Miljøafdelingen, som består af 14 medarbejdere, der arbejder med mange spændende og forskelligartede opgaver inden for natur- og miljøområdet. Arbejdsstedet er Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors.
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Ansøgningsfristen er d. 16. marts 2025, og vi forventer at holde samtaler d. 19. marts 2025. Tiltrædelse sker d. 1. maj 2025 eller efter aftale.
Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte projektleder Jacob V. D. Bruun på telefon 2257 3700 eller jdb@morsoe.dk eller leder Pia Jensen på telefon 9117 6912 eller pijn@morsoe.dk for yderligere oplysninger om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
1i>Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.