Leder af Kommunale Ejendomme – stå i spidsen for den kommunale bygnings- og ejendomsdrift på Mors
Morsø Kommune søger en tydelig, engageret og motiverende leder til Kommunale Ejendomme.
Du får ansvaret for et område med stor betydning for kommunens medarbejdere, borgere og gæster. Opgaverne spænder bredt, og forventningerne er høje. Derfor søger vi en leder, der kan skabe overblik, prioritere opgaverne og sikre, at de bliver fulgt til dørs.
Du skal være en synlig leder, som skaber gode relationer til medarbejdere, institutioner og samarbejdspartnere. Samtidig skal du have lyst til at udvikle både afdelingen, samarbejdet og måden, vi løser opgaverne på.
Om os
Kommunale Ejendomme har ansvaret for kommunens bygninger og ejendomme. Afdelingen har 23 medarbejdere og består af projektledere, energi- og teknikkoordinator, teknisk designer og teknisk personale fordelt ved kommunens ejendomme og institutioner.
Vi arbejder blandt andet med almene boliger og tilsyn, ejendomsadministration, bygningsdrift, energioptimering, facility management samt anlægs- og vedligeholdelsesprojekter.
Vi skal sikre, at kommunens bygninger fungerer i hverdagen, bliver vedligeholdt på en ansvarlig måde og giver gode rammer for de aktiviteter, der foregår i dem. Samtidig har vi fokus på bæredygtighed og en sund økonomi.
Om stillingen
Som leder af Kommunale Ejendomme får du ansvaret for både drift, økonomi, medarbejdere og udvikling af området.
Du skal sikre, at kommunens bygninger og tekniske anlæg bliver drevet og vedligeholdt godt, at projekter gennemføres, og at økonomien hænger sammen.
Der er mange opgaver og ønsker på området. Derfor skal du kunne skabe overblik, prioritere og træffe beslutninger. Du skal sikre, at ressourcerne bruges rigtigt, og at der er balance mellem opgaver, økonomi og medarbejdernes tid.
I de kommende år står området over for flere udviklings- og forandringsopgaver. Her forventer vi, at du går forrest, skaber fremdrift og hjælper organisationen sikkert gennem forandringerne.
Du bliver leder for medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og arbejdsopgaver. Samtidig får du et tæt samarbejde med kommunens øvrige centre, ledere, politikere, borgere og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver
- Have det overordnede ansvar for Kommunale Ejendommes opgaver og sikre de rigtige prioriteringer
- Lede og udvikle afdelingens medarbejdere
- Sikre en god organisering, klar opgavefordeling og et godt arbejdsmiljø
- Have ansvar for økonomi, budgetter og ressourcer
- Sikre drift, vedligeholdelse og udvikling af kommunens bygninger og tekniske anlæg
- Samarbejde med institutioner, brugere og øvrige samarbejdspartnere om behov, serviceniveau, kontrakter og vedligeholdelse
- Sikre god styring af anlægs- og vedligeholdelsesprojekter sammen med projektledere og andre fagpersoner
Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan skabe overblik, træffe beslutninger og få tingene til at ske. Og så skal du gerne kunne tjekke af på nogle af de nedenstående punkter.
Vi forventer, at du:
- Arbejder struktureret og skaber fremdrift
- Kan prioritere og træffe beslutninger, også når der er mange opgaver på én gang
- Har erfaring med at lede medarbejdere
- Er god til at samarbejde og skabe relationer
- Kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt
- Har erfaring med økonomi, budgetter, ressourcestyring og projektledelse
- Har lyst til at udvikle området og gennemføre forandringer
- Har indsigt i en politisk styret organisation eller offentlig administration
- Har en relevant uddannelse og erfaring, som matcher lederopgaven
Det tilbyder vi
- Et lederjob med stor betydning for Morsø Kommunes bygninger, medarbejdere og borgere
- Muligheden for at præge udviklingen af kommunens ejendomme og bygninger
- En central rolle i arbejdet med energioptimering, bæredygtighed og effektiv drift
- Dygtige og engagerede medarbejdere på rådhuset og rundt i kommunen
- Et stærkt fagligt miljø og gode kolleger på tværs af organisationen
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En fuldtidsstilling
Du får base i Teknik og Miljø på Morsø Kommunes rådhus og kommer til at arbejde tæt sammen med centerchefen, kommunens institutioner, ledere og øvrige fagområder.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 13. oktober 2026 kl. 12.00
Samtale forventes afholdt tirsdag 20. oktober 2026
Tiltrædelse: 1. december 2026
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Danny Kristensen på telefon 99 70 71 86 eller mail dkr@morsoe.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation og afhænger af din uddannelse, erfaring og kompetencer.
1i>Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.