Dueholmskolen søger to dygtige lærere til fysik/kemi og tysk
Går du med en drøm om at blive en del af Dueholmskolen i Nykøbing Mors - og dermed en del af en dynamisk, inspirerende og faglig stolt skole, der fra og med dette skoleår har valgt at gå nye veje i den pædagogiske udvikling - så er her muligheden.
Dueholmskolen søger to relationelle stærke og fagligt dygtige lærere, der kan varetage undervisningen i mindst et og gerne to af fagene fysik/kemi, tysk og matematik i udskolingen. Derudover er vi også interesseret i at få dækket fag som HD, engelsk og eventuelt musik.
Fra og med dette skoleår er ikke meget, som det plejer på Dueholmskolen.
Under overskriften “Dueholmskolen - en skole for alle” har vi taget hul på et nyt, spændende og anderledes skoleår, hvor vi prioriterer ro, nærvær, samvær og plads til fordybelse i relationen med vores børn og unge. Vi arbejder med en ny didaktik, hvor praksisnær undervisning, samarbejde, eksperimenteren og lysten til at lære er i centrum.
Vi har et stærkt fokus på fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle, og arbejder i den sammenhæng med et to-voksen princip og co-teaching på alle årgange.
Skoledagen på Dueholmskolen starter kl. 08.00 og slutter igen kl. 13.30 for alle skolens elever. Vi har kun to brikker på skemaet dagligt, som vi kalder blokke, og som er bundet op omkring et frikvarter.
Vi ved, at læreres og pædagogers engagement og trivsel smitter positivt af på løsningen af vores kerneopgave. Derfor tilstræber vi også at være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til den kollegiale medbestemmelse, fleksibilitet og en attraktiv løn.
Vi forventer bl.a., at du:
- er faglig dygtig og brænder for dine linjefag
- er autentisk, rolig og professionel i det relationelle arbejde
- er inspirerende, imødekommende og tillidsvækkende, og har et glimt i øjet
- ser forskelligheder og mangfoldighed som en mulighed og styrke
- er kommunikativ og relationel stærk
- er nysgerrig og modig
- ser samarbejdet med dine kolleger som en styrke
- følger dine opgaver til dørs og er vedholdende
- er dygtig til at bevare overblikket og til at sige “pyt”, når det er påkrævet
Vi tilbyder
En fantastisk, spændende og kompleks arbejdsplads og skole, hvor mulighederne er mange. Du vil møde en veldreven skole med fantastiske rammer for læring, og vi står alle klar til at møde og hjælpe dig godt til rette i din nye stilling. Dueholmskolen har godt 720 elever fordelt fra 4.- til og med 9. klasse. Hertil kommer 10’eren Mors og STU Mors. Vi er godt 95 medarbejdere på skolen.
Øvrig information
Begge lærerstillinger er på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Løn efter gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 27. november kl. 10.00. Du skal sende din ansøgning med relevante bilag elektronisk via ansøgningsknappen.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 28. november fra kl. 13.45.
For yderligere spørgsmål om stillingerne er du velkommen til at henvende dig til afdelingsledere for overbygningen Lone Gørtler Christiansen og Kenneth Bjerregaard - eller til skoleleder Lars Zedlitz Alberg på telefon 9970 6075
1i>Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.