Bliv Social- og Sundhedshjælperelev i Morsø Kommune
Har du minimum 2 års erfaring kan du tage uddannelsen på kun 17 uger.
Ønsker du en uddannelse med ansvar og hvor du bruger hovedet, hjertet og hænderne så vælg social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor du bliver en del af frontpersonalet, der i dén grad gør en forskel for de borgere, der har brug for praktisk hjælp og personlig pleje.
Om os
Vores kerneopgave i Center for Sundhed og Ældre er at støtte borgeren til et sundt og værdigt liv. Det betyder i praksis, at vi arbejder aktivt, professionelt og tværfagligt på at finde frem til de bedste løsninger for kommunens borgere gennem inddragelse af borgerne og de pårørende.
Adgangskravet til et EUV1 forløb, som består af 17 uger på VEVO-skolen:
- Du skal være fyldt 25 år
- Have 2 års relevant erfaring med minimum 24 timer pr uge fra et plejecenter eller fra hjemmeplejen
- Erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagt
- Væsentlig arbejdserfaring med pleje- og omsorgsopgaver
- Har indgået i team og i faglig sparring i dine arbejdsfunktioner
- Realkompetencevurderingen foretages af VEVO skolen
- Din arbejdsgiver (nuværende eller tidligere) skal udfylde en arbejdsgivererklæring, som dokumentation for din erfaring.
Vi kan tilbyde:
- Opstart på skolen d. 12. november 2026
- Løn under uddannelsen
- Gode jobmuligheder efter endt uddannelse
- En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
Ansøgningsfrist senest den 6. september 2026
Samtaler forventes afviklet den 14. september 2026
Kontakt uddannelsesleder Annette Sø på abso@morsoe.dk eller 9970 6356 / 2445 4612 for yderligere oplysninger.
Øvrige oplysninger
Stillingen er på 37 timer i ugen.
Du ansættes i Morsø Kommune og vil blive introduceret inden opstart.
Du skal selv afholde udgifter til bøger, PC og andet nødvendigt materiale, der benyttes på uddannelsen.
Udenlandske statsborgere skal vedlægge kopi af arbejds- og opholdstilladelse.
Husk at vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbeviser, dokumentation for ansættelser, CV og en motiveret ansøgning på ca. en A4-side.
Du kan også vedhæfte udtalelser fra tidligere arbejdspladser eller uddannelser.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Vær opmærksom på at dine data vil blive delt med VEVO skolen i Thisted, hvis du ansættes, for at afklare dit uddannelsesforløb. Morsø Kommune journaliserer dine data når du henvender dig vedrørende uddannelse.
Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du får afslag på din ansøgning om elevstilling, er Morsø Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder f.eks. dit navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller CPR-nummer.
Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i bekendtgørelser om Erhvervsuddannelser.
1i>Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.