Social- og Sundhedsassistenter søges til Støberigården – 2 stillinger

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde i teams, relationsdannelse og faglig refleksion er fundamentet for vores arbejde?

Støberigården søger 2 Social- og Sundhedsassistenter til vores dygtige og engagerede personalegruppe.
Stillingerne er med kombinerede dag- og aftenvagter og ønskes besat pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.

Læs mere om Støberigården her:
https://stoberigaarden.mors.dk/

 

Vi tilbyder dig

  • Gode kollegaer med høj faglighed, humor og et stærkt sammenhold
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder i faste teams omkring borgerne
  • En rehabiliterende tilgang med relationsdannelse og faglig refleksion som grundsten i det daglige arbejde
  • Grundig og individuelt tilpasset introduktion
  • 4 ugers neuropædagogisk kursus (hvis du ikke allerede har det)
  • Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med daglig faglig sparring
  • Medinddragelse i implementeringen af den nye ældrelov
  • Fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstid
  • En arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetencer bruges aktivt

 

Om jobbet

Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe, hvor tilknytningen til teamet er central.
Vi arbejder målrettet med høj faglig kvalitet, hvor relationen til borgeren, faglig refleksion og fælles læring er afgørende for opgaveløsningen og borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og tryghed.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Selvstændig faglig vurdering af borgernes behov
  • Tilrettelæggelse, udførelse, opfølgning og evaluering af omsorgs-, pleje- og aktiverende opgaver
  • Kontaktpersonfunktion og koordinerende rolle i teamet
  • Deltagelse i sygeplejefaglige og rehabiliteringsopgaver
  • Samarbejde med pårørende, kollegaer og andre faggrupper

Vi afholder beboerkonferencer og arbejder med neuropædagogiske udredninger og socialpædagogiske handleplaner. Har du ikke neuropædagogisk kursus, tilbyder vi det.

 

Vi søger dig, som

  • Er uddannet Social- og Sundhedsassistent
  • Trives med at arbejde i teams og bidrager aktivt til et stærkt samarbejde
  • Har fokus på relationsdannelse og faglig refleksion i mødet med borgerne
  • Har interesse for faglig udvikling og implementering af den nye ældrelov
  • Er ansvarsbevidst, engageret og fagligt velfunderet
  • Møder borgere og kollegaer med respekt, nærvær og godt humør

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Leder Tina Holst Severinsen
Telefon: 30 74 43 36

 

Ansøgningsfrist: Mandag den 11.05.26
Ansættelsessamtaler afholdes Mandag den 18.05.26

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Ansøg
Frist:
Kontaktperson:
Tina Holst Severinsen Leder
Telefon: +4530744336
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Social og Sundhed
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Om Morsø Kommune
Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
99707000
41 33 30 14
kommunen@morsoe.dk