Pædagog til 10'eren Mors og STU-Mors, Dueholmskolen

Er du pædagog med hjertet, og har du et godt menneskesyn? Så er det måske dig, vi mangler på vores hold! 

På 10’eren Mors laver vi skole for ca. 40 skønne unge, i et alment 10. klassestilbud. På STU-Mors tilbydes særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Fællesnævner for huset er, at vi er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. 

Vi søger en pædagog, der har viden og erfaring indenfor det specialpædagogiske og er indstillet på at arbejde med de lærings- og pædagogiske metoder, der understøtter vores målgrupper. 

Vi forventer, at du har gode evner indenfor dokumentation, såsom at udarbejde planer, sætte mål, udarbejde og udføre aktiviteter, og skabe udvikling og en god og struktureret dagligdag. 

Vi forventer, at du brænder for de unge, har gode samarbejdsevner og en høj grad af faglighed og selvstændighed. Du har et godt humør og er engageret og insisterer på, og har lyst til, at ville lære alle vores unge noget afgørende og værdifuldt. 

Stillingen er delt mellem STU Mors og 10’eren på samme matrikel med fælles ledelse. 

Vi søger en kollega som:  

  • Er udadvendt, stærk i relationer og professionel i mødet med elever, forældre, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.  
  • Er en aktiv og engageret holdspiller i forpligtende samarbejde omkring skolens kerneopgave.  
  • Er pædagogisk, didaktisk og fagligt interesseret og velfunderet  
  • Er inspirerende og besidder en smittende personlighed med et glimt i øjet. 
  • Ser forskelligheder og mangfoldighed som en styrke.  
  • Er nysgerrig og har mod på at lære nyt. 
  • Er målrettet, handlekraftig og får tingene gjort færdig.  
  • Er dygtig til at bevare overblikket, står godt på begge ben og evner at sige “pyt.”  

Vi har store ambitioner på vores elevernes vegne, og vi tilstræber at være i øjenhøjde med vores unge mennesker og gerne med et smil på læben. Hvis ovenstående passer på dig, glæder vi os til at høre fra dig. 

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst.  

Opstart pr 1. november 2025. 

Ansøgningsfristen er mandag den 15.september 2025 kl. 12.00. Du skal sende din ansøgning med relevante bilag elektronisk via www.morsoe.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39. 

Der bliver indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse. 

For yderligere spørgsmål om stillingen er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Christian Lauridsen på 2380 5263 eller mail ckl@morsoe.dk. 

Ansøg
Frist:
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling:
Dueholmskolen
Kontaktperson:
Christian Kibsgaard Lauridsen Afdelingsleder
Telefon: 2380 5263
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Morsø Kommune
Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.
Morsø Kommune
Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9970 7000
CVR: 41 33 30 14
kommunen@morsoe.dk