Pædagog eller pædagogmedhjælper med håndværksmæssige færdigheder

Midtmors Skole søger en medarbejder, som kan støtte op om de børn, der savner en mere praktisk skolegang. En medarbejder, som kan tage en håndfuld børn med i værkstedet, og som kan understøtte selvværd og følelsen af mestring i eget liv hos børnene gennem praktisk arbejde og gode snakke. 

Du kommer til at arbejde fortrinsvis på mellemtrinnet med elever fra 4. – 6. klasse, hvor du vil indgå i teamsamarbejdet og i arbejdet med støtte på klassen. Du vil  i samarbejde med lærerne tilrettelægge dine opgaver med børnene. Herudover kan der på sigt være mulighed for timer i sfo’en.

 

Vi forestiller os, at du: 

  • er god til at omgås børn
  • har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang
  • har håndværksmæssige færdigheder, som du kan bruge i samværet med børnene
  • har hjertet på rette sted og er villig til at gå det ekstra skridt for barnet
  • kan indgå i det pædagogiske samarbejde med det øvrige personale

 

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi kan være fleksible med timetallet hvis det ønskes.  Løn- og ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst.

Midtmors Skole ligger midt på naturskønne Mors. Vi er en folkeskole fra 0. – 6.kl med ca. 185 elever. Besøg vores hjemmeside, hvis du vil læse mere om os  www.ojsb.dk 

Ansøgningsfrist er mandag d. 23. marts 2026 kl. 12.00. Vi afholder samtaler onsdag d. 25. marts 2026. Stillingen er pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.

Forud for ansættelse indhentes der børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Elin Hove på tlf. 21 99 49 55 eller viceskoleleder Jette Hvass Brusgård på tlf. 30 30 45 47. Vi giver også gerne en rundvisning på skolen.

 

Ansøg
Frist:
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling:
Midtmors Skole
Kontaktperson:
Elin Dorte Hove Skoleleder
Telefon: 21 99 49 55
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Morsø Kommune
Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.
Morsø Kommune
Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9970 7000
CVR: 41 33 30 14
kommunen@morsoe.dk