Nattevagt til Duelund søges
Arbejdssted: Duelund, Riis Allé 33, 7900 Nykøbing Mors
Vil du være med til at skabe tryghed og omsorg om natten for borgere med demens? Så har vi et spændende stilling til dig på Duelund.
Om stillingen
Vi søger en engageret og omsorgsfuld medarbejder til en stilling som nattevagt på demensområdet på Duelund.
Dine opgaver
Som nattevagt vil du blandt andet:
- Skabe ro, tryghed og struktur for beboerne i nattetimerne
- Observere og reagere på ændringer i borgernes tilstand
- Varetage pleje- og omsorgsopgaver med respekt for den enkelte borgers behov
- Dokumentere og videregive relevant information til dagpersonale
- Samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger og vagter
Vi søger dig, der
- Har erfaring med, eller interesse for demensområdet
- Er rolig, nærværende og god til at skabe relationer
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Er fleksibel og ansvarlig
- Gerne har en sundhedsfaglig eller socialfaglig baggrund (ikke et krav)
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde i et fagligt engageret miljø
- Gode kollegaer og introduktion til opgaverne
- Mulighed for faglig udvikling
- 37 timer med mulighed for et lavere timeantal (Ved 37 timer vil du skulle arbejde enkelte vagter i enten dag- eller aftenvagter)
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for FOA. Stillingen er omfattet reglerne for ny løn.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Sarah Ebdrup Laustsen,
lederen af Duelund
Tlf.: 51327697
Mail: sebl@morsoe.dk