Morsø Kommune søger projektleder med sans for byggeri, udvikling og økonomi

Søger du udfordringer, ansvar og indflydelse på en arbejdsplads med flad struktur og høje ambitioner? Trives du, når hverdagen ikke altid er forudsigelig, og ser du fleksibilitet som en naturlig styrke? Så er det måske dig, vi søger.  

Om stillingen

Vi søger en projektleder, der kan tage ansvar for en bred portefølje af opgaver indenfor blandt andet byggeri, renovering og vedligehold, Facility Management (Dalux), udbud, lejekontrakter og budgetopfølgning. 

Som en del af vores projektgruppe får du mulighed for at lede både små og store projekter, fra ombygninger og renoveringer til større udviklingsprojekter, der strækker sig på tværs af skoler, institutioner, legepladser, foreningshuse og offentlige bygninger. Du vil have tæt kontakt med vores servicemedarbejdere, hvor du sammen med dem skal finde løsning på daglige udfordringer og pludselig opståede situationer. Du vil også få opgaver, der kontinuerligt skal følges op på – f.eks. indenfor Dalux og lejekontrakter.

Stillingen kræver, at du kan håndtere flere parallelle opgaver med forskellige deadlines og prioriteter – og sammen med dine kolleger sikre, at intet falder mellem to stole. Du skal kunne bevare roen og overblikket – også når dagen ikke helt bliver, som du forventede fra morgenstunden.

Som projektleder i Kommunale Ejendomme bliver du en del af en dynamisk gruppe på 6 personer. Vi kan lide den uhøjtidelige omgangstone, hvor vores styrke er samhørighed – vi arbejder som et hold.

Vi forventer, at du

  • Har en byggefaglig baggrund og meget gerne erfaring med at lede tværfaglige projekter med mange interessenter på tværs i organisationen
  • Har erfaring med Facility Management og meget gerne brug og vedligehold af Dalux
  • Er selvstændig, men samtidig god til at samarbejde og inddrage andre, når det er nødvendigt.
  • Er fleksibel og trives i en hverdag med skiftende opgaver og deadlines.
  • Kan skabe gode relationer både blandt medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Arbejder struktureret og metodisk for at sikre fremdrift og økonomi i projekterne

Vi tilbyder

  • Stor selvstændighed og indflydelse - du får ansvar for dine egne projekter og mulighed for at præge både den daglige drift og den strategiske udvikling.
  • Tværfaglig sparring og vidensdeling - du bliver en del af et tæt samarbejdende team, hvor idéer og metoder diskuteres på tværs af fagområder.
  • Varierede og udfordrende opgaver, hvor du vil få lov at arbejde med et bredt spektrum af projekter
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi tror på en uhøjtidelig omgangstone og arbejder tæt sammen som et hold.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Henvendelse vedr. stillingen kan ske til leder af Kommunale Ejendomme Birgitte Juhl på mail biju@morsoe.dk / telefon 51583820.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning med kopi af relevant dokumentation senest den 25. maj 2026 kl. 12.

Samtaler forventes afholdt den 4. juni 2026

Tiltrædelse

Vi ønsker stillingen besat pr. 15. august 2026.

 

Ansøg
Frist:
Stillingskategori: Teknik og Miljø
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling:
Kommunale Ejendomme
Kontaktperson:
Birgitte Juhl Leder
Telefon: 5158 3820
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Morsø Kommune
Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.
Morsø Kommune
Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9970 7000
CVR: 41 33 30 14
kommunen@morsoe.dk