Leder til affaldsområdet – vær med til at drive den grønne omstilling på Mors

Brænder du for grøn omstilling, genanvendelse og cirkulær økonomi? Har du lyst til at gå forrest og sætte en tydelig retning for fremtidens affaldsløsninger? Og motiveres du af at skabe struktur, resultater og et stærkt samarbejde i hverdagen?
Så er det måske dig, vi søger som ny leder af affaldsområdet i Morsø Kommune.

Om os

I Morsø Kommune arbejder vi målrettet med at fastholde et rent Mors og samtidig styrke den grønne omstilling. Vi har høje ambitioner for affaldsområdet, hvor korrekt sortering, øget genanvendelse og bæredygtige løsninger er centrale omdrejningspunkter.

Affaldsområdet er under Teknik og Miljø, og du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med tæt samarbejde på tværs. Vi er i gang med en mindre omorganisering, og du får derfor en central rolle i at sætte retning og skabe sammenhæng i både drift og udvikling på affaldsområdet.

Om stillingen

Som leder af affaldsområdet får du ansvaret for at omsætte kommunens ambitioner til konkrete resultater. Du skal sikre en stabil og velfungerende drift – og samtidig udvikle området, så vi styrker genanvendelse og bidrager aktivt til den grønne omstilling.

Du bliver ansvarlig for at skabe struktur, retning og overblik i hverdagen – og for at gå forrest som en tydelig og motiverende leder.

Dine primære opgaver

  • Overordnet ansvar for den daglige drift af affaldsområdet, omlastehal, genbrugsplads og genbrugsbutik i samarbejde med affaldskoordinatoren
  • Økonomistyring, planlægning og optimering af driften i samarbejde med affaldskoordinatoren
  • Udvikling af affaldsområdet i tråd med lovgivning og kommunens ambitioner for bæredygtighed og genanvendelse
  • Gennemførelse af udbud samt indgåelse og opfølgning på kontrakter og samarbejdsaftaler
  • Sikre god og tydelig kommunikation og vejledning til borgere og virksomheder
  • Personaleledelse og udvikling af medarbejdere
  • Sikring af god politisk betjening i samarbejde med centerchefen
  • Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed

Hvem er du?

Vi leder efter en engageret leder, der kan skabe retning og sikre fremdrift – og som motiveres af at gøre en forskel i den grønne omstilling.

Vi forventer, at du:

  • Tager ansvar, viser initiativ og har mod til at træffe beslutninger
  • Skaber struktur, overblik og følgeskab gennem en systematisk og vedholdende tilgang
  • Kommunikerer klart og evner at opbygge gode relationer til medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere
  • Har interesse for – og gerne erfaring med – at arbejde i en politisk organisation? 
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund
  • Har erfaring eller lyst til at arbejde med drift, udbud og kontraktstyring?
  • Har ledererfaring – eller lyst til at træde ind i lederrollen og gå forrest
  • Har erfaring fra affalds- og forsyningsområdet – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for den grønne omstilling, cirkulær økonomi og vil være med til at udvikle området.

Det tilbyder vi

  • Et spændende og meningsfuldt lederjob med stor indflydelse på den grønne omstilling og cirkulær økonomi på Mors
  • En nyoprettet stilling med mulighed for at sætte retning og skabe synlige resultater 
  • Et stærkt fagligt miljø og gode samarbejdsrelationer
  • Et godt arbejdsklima med engagerede kolleger og ledelse
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • En fuldtidsstilling

Du får base på genbrugspladsen ved Materialegården, men vil også have arbejdsdage på rådhuset, og tæt samarbejde med hele Teknik og Miljø.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist: 16. august 2026
Samtaler forventes afholdt mandag den 24. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Danny Kristensen på telefon 99 70 71 86 eller mail dkr@morsoe.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation og afhænger af din uddannelse, erfaring og kompetencer. 

 

 

Ansøg
Frist:
Kontaktperson:
Danny Agerbak Guld Kristensen Centerchef Natur, Miljø og Infrastruktur
Telefon: 9970 7186
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Ledelse
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Om Morsø Kommune
Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
99707000
41 33 30 14
kommunen@morsoe.dk