Enggården søger engagerede og ressourcefokuserede socialpædagoger

På Enggården bor der 20 skønne beboere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor alle har brug for døgndækket socialpædagogisk støtte, hjælp og pleje.  Hovedparten af beboerne er i et beskæftigelsestilbud i dagtimerne. Enggården arbejder ud fra den specialpædagogiske tænkning, hvor personalet afstemmer rammen efter den enkeltes beboers personlighed og behov. 

Personalet anvender KRAP samt en Neuropædagogisk og mentaliserende tilgang i det pædagogiske arbejde, hvorfor de nye medarbejdere forventes at være anerkendende, ressource fokuserende, undersøgende og evner at reflektere over egen praksis, for på denne måde at opsætte de optimale rammer for borgerens udvikling og livskvalitet. Ligeledes vægtes det, at borgeren støttes respektfuldt i muligheden for selv- og medbestemmelse med udgangspunkt i den enkeltes borgers ressourcer, interesser og udviklingsalder.  

Vi ønsker os en kollega der:

  • Er uddannet socialpædagog
  • Møder borgeren med anerkendelse, nærhed og empati og som har forståelse for den enkeltes individuelle behov for støtte og omsorg
  • Er forandringsvillig, initiativ tagende og frisk på nytænkning og at afprøve det i praksis
  • Evner at reflektere over egen og andres pædagogiske praksis
  • Ser det naturlige i at veksle mellem socialpædagogiske, praktiske og plejemæssige opgave
  • Vil det gode arbejdsmiljø
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Er afklaret omkring arbejdstider aften, weekend og helligdage
  • Er fortrolig med IT
  • Har kørekort til personbil

Vi kan tilbyde dig:

  • 20 beboere med hver deres skønne personlighed 
  • Engagerede kollegaer med forskellig uddannelsesbaggrund, og hvor det tværfaglige samarbejde prioriteres til gavn for borgerne.
  • Medindflydelse på den daglige socialpædagogiske praksis
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af faglighed og dokumentation via pædagogiske handleplaner
  • En arbejdsplads der vil det gode samarbejde og fællesskab hvor vi sparrer med hinanden og reflekterer over egen praksis, så vi bliver dygtigere sammen
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

 

Ansøg
Frist:
Stillingskategori: Social og Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling:
Enggården
Kontaktperson:
Bente Friis Jensen Leder
Telefon: 40359045
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Morsø Kommune
Morsø Kommune udgøres af øen Mors, den største ø i Limfjorden. Der er ca. 20.000 indbyggere i kommunen.
Morsø Kommune
Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9970 7000
CVR: 41 33 30 14
kommunen@morsoe.dk