Er du uddannet social- og sundhedsassistent og klar til at gøre en positiv forskel for beboerne på Fjordglimt sammen med et team af gode kollegaer?
Vi søger en dedikeret SSA til blandede vagter dag/aften eller dag/nat.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Hos os får du muligheden for at arbejde på et af Morsø Kommunes unikke plejecentre, hvor vi sætter en ære i at sikre beboerne en tryghed, værdighed og meningsfuld hverdag. Vi vægter det nære, det hjemlige og det professionelle, og vi er et team, der står sammen om at give vores beboere den bedste omsorg og pleje. Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg med den neuropdagogiske forståelsesramme. Har du ikke kurset, kan det blive en mulighed for dig.
Fjordglimt er centralt beliggende i Nykøbing og har 30 plejeboliger – herunder 8 ægtepar boliger. Vi lægger stor vægt på, at beboerne har indflydelse på deres egen hverdag og bevarer deres identitet, medbestemmelse, medindflydelse, værdighed og livskvalitet. Hos os er beboere, pårørende og gæster altid velkomne og mødes med varme og professionalisme.
Er du interesseret og klar til at blive en del af vores fantastiske team på Fjordglimt?
Vi vil se frem til en ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor du søger netop denne stilling, og hvilke faglige og personlige kompetence du kan bidrage med i dit job. Vedhæft gerne evt. referencer og dit uddannelsesbevis.
Ansøgningsfrist: 17. februar 2025. Samtaler forventes afviklet i uge 9.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Leder Anni Have Bak 99 70 64 66 el. på mail anni.bak@morsoe.dk eller gruppekoordinator Anna Marie Kusk på 9970 6475 eller på mail trab04@morsoe.dk