Er du uddannet social – og sundhedsassistent? Kan du planlægge, vejlede og bruge din faglighed i samarbejde med borgeren?
Morsø Hjemmepleje søger en ny fagligt velfunderet kollega til en fast stilling i fortrinsvis dagvagt.
Om Morsø Hjemmepleje og det gode samarbejde
Du bliver en del af en personalegruppe med gode kollegaer fordelt på forskellige faggrupper. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor initiativ og nytænkning er velkommen og hvor et godt humør vægtes højt. Vi arbejder sammen for at finde fælles løsninger på de udfordringer der kan opstå og gør vores bedste for at sikre det gode samarbejde med borgeren om at skabe et godt og langt hverdagsliv i egen bolig.
Vi har fokus på hjælpemidler, hverdagsrehabilitering og støtte borgeren. Vi arbejder med koordinering, en god helhedsoplevelse for borgeren samt et godt tværfagligt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Morsø Hjemmepleje samarbejder med hele sundhedsvæsenet for at optimere pleje og behandling af borgerne i hele Morsø Kommune, samt sikre sammenhængende borger forløb i overgangen mellem sektorer og afdelinger. Vores kerneopgave er, at støtte borgeren til et sundt og værdigt liv.
Om stillingen
Du bliver ansat i en fast stilling på 37 timer. Der er tale om fortrinsvis dagvagter, dog med afløsning i anden vagttype. Som udgangspunkt arbejder du 2,5 weekend i løbet af 6 uger med 2 sammenhængende weekender fri.
Personlige kvalifikationer:
- Du kan planlægge, vejlede og bruge din faglighed i samarbejde med borgeren
- Du er fleksibel, stabil samt bidrager til et godt arbejdsmiljø og trivsel
- Du kan bevare overblikket i en hektisk hverdag
- Du har en anerkendende og imødekommende tilgang til både borgerne og kollegaer
Faglige kvalifikationer:
- Du er uddannet Social og Sundhedsassistent
- Du arbejder altid med rehabilitering i mente
- Du kan arbejde helhedsorienteret med blik for borgerens egene ressourcer
- Du har kørekort
Vi tilbyder:
- Engagerede dedikerede og fagligt kompetente kolleger, der arbejder som et fælles team
- En hjemmepleje hvor vi sætter borgeren i centrum
- En arbejdsplads hvor initiativ, nytænkning og humor er velkommen
- Løn- og ansættelsesvilkår er jf. FOA’s overenskomst.
Yderligere informationer
Ansøgningsfristen er den 25. maj, og samtaler gennemføres i uge 22. Tiltrædelse er 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte souschef Mona Dahlgaard på telefon 9970 6322.
Der vil blive indhentet straffeattest, og resultatet af denne skal være foreneligt med ansættelse i den pågældende stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig.