På Rolstruplund Plejecenter søger vi tre engagerede medarbejdere (SSA/SSH/pædagog/sygeplejerske). Vi mangler to til blandede dag-/aftenvagter og weekendarbejde samt én nattevagt til en fast 7-7 ordning så hurtigt som muligt, dog senest den 1.4.2025.
Vi leder efter dig, der brænder for at skabe tryghed, trivsel og livskvalitet for vores beboere, og som vil være med til at fortsætte den udvikling, vi har på plejecenteret.
Rolstruplund er mere end et arbejdssted – det er et hjem for mange. Vi arbejder ud fra leve-bo principperne og lægger stor vægt på, at vores beboere har indflydelse på deres eget liv og trives bedst muligt. Vi har mange beboere med demenssygdomme og andre kognitive udfordringer. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg og har en Neuropædagogisk tilgang til vores beboere.
Næsten alle vores medarbejdere har været på Neuropædagogisk kursus, hvilket også kan blive en mulighed for dig.
Vores hus rummer 48 lejligheder fordelt på fire bo-enheder, og vi har et stærkt fællesskab med 55 fastansatte medarbejdere og en fleksibel gruppe afløsere.
Vores mål er at sikre et miljø, hvor både beboere og medarbejdere føler sig værdsatte og trygge. Vi er en arbejdsplads, der værdsætter teamwork og altid er klar til at give en hjælpende hånd. Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller; vi prioriterer den gode dialog og et miljø, hvor vi kan grine sammen.
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og principperne for Ny løn.
Er du klar til at blive en del af vores fantastiske team på Rolstruplund? Så send os din ansøgning og skriv i ansøgningen hvilke stillinger du er interesseret i og bliv en del af et sted, hvor vi ikke kun arbejder – vi skaber et hjem!
Ansøgningsfristen er den 17. februar 2025 kl. 08.00, og vi holder samtaler 19. februar 2025. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger: Gruppekoordinatorer Karin Attermann 2199 6578, eller leder Anita Laursen 2979 3628.